Regeringen lancerer strafreform

I udspillet til regeringens strafreform er der fokus på højere straffe, kriminalitetsforebyggelse og udvidelse af fængselspladser. Og så er pårørende for første gang en del af en strafreform, idet tilskuddet til SAVNs arbejde med rådgivning og støtte til pårørende mere end fordobles

I Vestre Fængsel præsenterede regeringen torsdag morgen den længe ventede strafreform. I den fremlægger de forslag til 34 tiltag, der både vil hæve straffen for grov vold og vil styrke indsatsen for at færre falder tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

Vi har i SAVN nærlæst de 34 tiltag med de pårørendes øjne og er overordnet bekymrede for stramningerne og positive overfor de mange forslag, der skal skabe bedre forhold for indsatte og ansatte i fængslerne og forebygge ny kriminalitet.  

Først og fremmest glæder det os selvfølgelig, at man i strafreformen anerkender den kæmpe betydning pårørende har for den indsatte og hvilken belastning det er for familierne, når en medforælder, partner, mor, far, søn eller datter sidder i fængsel. Det er ofte forbundet med stor skam, frustration og bekymring, når et familiemedlem eller en nær ven bliver fængslet. Her kan de have brug for rådgivning til, hvordan de tackler den nye situation følelsesmæssigt og praktisk og hvordan de bedst informerer og hjælper deres børn. Og de kan have stor glæde af at møde andre, der står i samme situation, som de kan spejle sig i og dele erfaringer med. Det kan de gennem SAVN og derfor er det glædeligt, at regeringen anerkender det ved at øge vores årlige driftstilskud fra 1,9 mio. til 4,5 mio. kr.

Voldsomme stramninger og håb om færre tilbagefald

I strafreformen lægger regeringen op til, at straffene for personfarlig kriminalitet skal hæves med 50 til 100 pct. Det er bekymrende, at man endnu engang ønsker at hæve straffene, da vi ved, at længden på fængselsstraffen er afgørende for, hvor belastede de pårørende bliver. Derudover er der ingen forskning, der viser, at længere straf giver mindre kriminalitet. Når man alligevel vælger at hæve straffene, så er der børn, der skal undvære deres forælder i markant længere tid, og forældre og kærester, der risikerer at få et mere kriminaliseret barn eller en mere psykisk slidt kæreste hjem.

Regeringen lægger dog op til, at der skal investeres i, at færre indsatte vender tilbage til fængslet, når de har udstået deres straf. Det gør de blandt andet ved at ville investere i at udvide mentorordningen, hvor mentorer hjælper indsatte i den første tid efter løsladelsen til at få en hverdag i gang. Derudover skal uddannelsestilbuddene forbedres og man vil styrke samarbejdet med private virksomheder, så indsatte i højere grad kommer i arbejde efter afsoning.

Fokus på det psykiske

En anden positiv ting i strafreformen er, at der er fokus på det psykiske – både hos de ansatte i fængslerne og for de indsatte. Vi taler i SAVN hver uge med forældre, der er bekymrede for, hvordan deres søn med ADHD vil reagere indenfor murene, og partnere til indsatte, der oplever, at deres samlever får det psykisk dårligere og dårligere under varetægtsfængsling.    

Med de nye tiltag ønsker man at give bedre støtte og hjælp til indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, der udgør næsten halvdelen af alle indsatte, og der skal laves beskæftigelsestilbud til unge med særlige udfordringer.

Der er også fokus på krisehåndtering og vejledning til varetægtsfængslede. Det er tiltrængt, da vi ved, at varetægtsperioden er den mest belastende for både den indsatte og de pårørende og er en periode, som kan påvirke dem i mange år eller resten af livet.

Endelig er der fokus på de ansattes arbejdsmiljø. Det er vigtigt for de mange, der arbejder i Kriminalforsorgen, men smitter også positivt af på de indsatte, og det betyder i sidste ende, at de pårørende kan være mindre bekymrede og får en mere rolig indsat hjem på udgang eller efter løsladelse.

Nye fængselspladser

I regeringens udspil skal der inden 2036 etableres 2.000 nye fængselspladser. Regeringen vil blandt andet udvide Sdr. Omme, bygge et nyt fængsel i Viborg, et nyt kvindefængsel et sted i Jylland og et lukket fængsel på et endnu ukendt sted i Danmark.

Helt overordnet støtter SAVN ikke denne udbygning, da længere fængselsdomme næppe vil mindske kriminaliteten, men til gengæld give mere forhærdede indsatte og mere belastede pårørende, som skal leve med savnet i meget længere tid.  Af samme grund håber vi også, at man fra politisk side i højere grad vil gøre brug af alternative afsoningsformer som f.eks. fodlænke, end der lægges op til i den nuværende strafreform.

Hvis der skal bygges flere fængsler, så ser vi dog positivt på etableringen af et kvindefængsel i Jylland. Der er mange familier, der har oplevet at skulle transportere sig langt for at besøge de fængslede kvinder, og vi hører fra kvinderne, at de må undvære besøg af deres børn, fordi de bor langt væk.

I forhold til de andre udbygningsplaner kunne vi godt have ønsket os, at man havde valgt et andet sted end Sdr. Omme til udvidelsen med de 400 pladser. Med sin placering i Sydvestjylland er der en lang transporttid for rigtig mange pårørende og det er et sted, der er svært at komme til med offentlig transport.

Transporttiden har en rigtig stor betydning for, hvor ofte de pårørende – og særligt børnene - kommer på besøg. Det kan i sidste ende betyde, at børnene mister tilknytningen til deres ene forælder. Det har stor værdi, at den indsatte kan afsone så tæt på hjemmet som muligt, og derfor håber vi også – hvis der skal udvides med flere åbne fængselspladser - at det bliver på Sjælland, så familierne herfra ikke skal fragte sig så langt, som de gør i dag, hvis de skal besøge et indsat familiemedlem.

Hele regeringens udspil til strafreformen kan læses på Justitsministeriets hjemmeside her.