FAQ - ofte stillede spørgsmål

Her på siden kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål, som pårørende stiller os. Du kan også søge i vores FAQ og hurtigt finde frem til de oplysninger, du leder efter.

Mit familiemedlem er blevet anholdt, hvad sker der nu?
Efter en anholdelse bliver man varetægtsfængslet. Man bliver i de fleste tilfælde ført til den politikreds, som efterforsker sagen og det er derfor ikke muligt at ønske at komme til at sidde i den arrest, som er i nærheden af ens egen bolig eller ens pårørende.

Når man bliver anholdt, har man ret til ét telefonopkald til en af sine pårørende, så de kan få at vide, hvor man er, ligesom man har ret til at kontakte en advokat.

Fra man bliver anholdt til man kommer for en dommer, må der ikke gå mere end 24 timer. Det er dommeren, som afgør om man fortsat skal holdes varetægtsfængslet eller løslades. Man kan blive varetægtsfængslet i fire uger af gangen.

Det er typisk anholdte med en forventet dom på min 1,5 år der blive varetægtsfængslet. Varetægtsfængslingen foregår altid i en arrest eller en arresthusafdeling i tilknytning til et fængsel. Som varetægtsfængslet er man i princippet uskyldig indtil, der er faldet en dom.

Hvor længe kan man være varetægtsfængslet?
Det er en dommer der bestemmer, hvor længe man skal være varetægtsfængslet. Man kan højest blive varetægtsfængslet i fire uger af gangen og hver gang en varetægtsfængslingsperiode udløber, skal man igen stilles for en dommer, som igen kan forlænge varetægtsfængslingen i op til 4 uger.

Man kan være varetægtsfængslet lige så længe politiet siger de har brug for det af hensyn til opklaringsarbejdet eller af andre grunde. Det kan for eksempel være af hensyn til offeret for forbrydelsen.

Man kan dog ikke være varetægtsfængslet længere, end den tid dommen forventes at blive på. Så hvis man for eksempel forventes at få en dom på 1 år, så skal man ikke varetægtsfængslet i mere end 1 år.

Hvad betyder det at være isolationsfængslet?
En dommer kan beslutte, at man som varetægtsfængslet skal sidde isoleret (ofte kaldet ”iso”). Dette bliver ofte besluttet, for at undgå at den fængslede påvirker efterforskningen. Det kan for eksempel være for at undgå, at den fængslede får informationer ind eller ud af arresten, via de andre indsatte. Selvom man sidder i isolation, har man stadigvæk kun ret til ét besøg og ugen. Man må gerne tale med ens forsvarsadvokat samt præster, imamer og andre tilknyttet religiøse institutioner.

Hvad betyder det at have besøg- og brevkontrol?
Hvis en varetægtsfængslet er underlagt det der hedder besøg- og brevkontrol ( i daglig tale kaldet ”b & b”), så må de pårørende kun komme på besøg i det omfang en betjent har mulighed for at deltage. Det betyder, at den indsatte - som udgangspunkt - har ret til en time om ugen. Besøgstiden kan bliver sat ned til en halv time, hvis politiet siger, at de ikke har ressourcer til mere. Har den varetægtsfængslede børn, som kommer på besøg, er det nogle gange muligt at få mere end en times besøg.

Betjenten skal ”overvåge” besøget og sikre at man ikke snakker om sagen. Det kan virke meget forstyrrende, at der skal være en betjent til stede og især børn kan synes det er rigtig svært. Heldigvis er en del af betjentene meget imødekommende og kan godt forstå det er svært for børn.

Er man pålagt ”b & b” kan man også kun ringe til sine pårørende i det omfang en betjent kan lytte med. Den indsatte har ret til minimum 10 minutters samtale om ugen. Samtalen skal som udgangspunkt foregå på dansk eller engelsk. Man kan også skrive sammen og man har ret til at sende og modtage alle de breve man vil, men politiet skal læse dem igennem inden de bliver givet til den indsatte eller sendt til de pårørende. Det kan desværre godt tage lang tid. I særlige tilfælde kan arresten vælge at tilkalde en tolk, så både besøg og telefonsamtaler kan foregå på andre sprog. Desuden oversætter tolken, i nogle tilfælde, breve som ikke er skrevet på dansk eller engelsk.

Nogen gange har man kun besøg- og brevkontrol de første uger og andre gange følger vilkåret den varetægtsfængslede helt frem til domsafsigelsen og videre til en eventuel appelsag er afsluttet.

Hvordan er det at være varetægtsfængslet?
Som udgangspunkt får man sin egen celle, men hvis der er pladsmangel kan man komme til at dele celle med en eller to mere. I cellen er der en seng, en stol, et bord, et skab og et TV, og ofte også et køleskab.

Der bliver lavet mad til en og der skal tages hensyn til særlige kostønsker, hvad enten de er af helbredelsesmæssig eller af religiøs karakter. Indsatte får frataget alle deres ting – også telefoner, men beholder deres eget tøj på og får udleveret sengetøj og håndklæder. Man skal selv gøre rent og vaske tøj.

Man har ret, men ikke pligt til at blive beskæftiget eller følge den undervisning, som tilbydes i arresten. indsatte har adgang til bøger og de må også, som udgangspunkt, være sammen med 2 - 3 andre indsatte efter arbejde/skole, hvis ikke man sidder i isolation.

Indsatte har ret til en times gårdtur om dagen, så man kan få frisk luft. Man må kun ryge når man er på gårdtur. Mange er meget alene som varetægtsfængslet og det er derfor en hård tid.