Socialrådgiverens møde med pårørende til indsatte

Når du i dit arbejde som socialrådgiver møder pårørende til indsatte, vil du ofte møde en familie, som har det svært eller ligefrem er i krise. Vi ved, at disse familier ofte møder en socialrådgiver i forbindelse med en anden problematik som f.eks. økonomiske problemer eller i relation til den ikke-fængslede forælders sag i jobcenteret. Det er derfor vigtigt, at du som socialrådgiver forstår fængslingens påvirkning på de pårørende, så du også kan hjælpe dem i denne sammenhæng. Der kan være mange følelser på spil, og de pårørende kan for eksempel føle sorg, magtesløshed og vrede i relation til det, der er sket. Derudover hemmeligholder nogle af de pårørende fængslingen både overfor deres børn og deres omgangskreds, og det kan derfor være godt, hvis du som socialrådgiver kan få talt med dem om fængslingen, og hvad den betyder for hele familien - og ikke mindst børnene.

Du kan her på siden læse mere om, hvordan du kan få rådgivning og sparring fra SAVN, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du gerne vil klædes bedre på til opgaven. Derudover har vi også samlet generel viden om pårørendegruppen, som kan være vigtigt for dig at kende til.

Børn af indsatte lever under svære vilkår

Hvis du møder en familie, som er pårørende til en indsat, kan det være en god idé at vide noget om, hvilke livsbetingelser især børnene ofte står i. Vi har lavet nedenstående faktabokse, som du kan have i baghovedet i dit møde med familierne.

Kilde: Vive (SFI): Indsat Far, Udsat Barn?

  • Antal børn med fængslede forældre

    Omkring 5-6% af en børneårgang oplever, at mindst en af deres forældre afsoner en kortere eller længere dom i løbet af deres barndom. Det svarer til ca. 4000 børn om året.


  • Ustabile skoleforløb

    Der er en større andel af børn af fængslede, der oplever ustabile skoleforløb som f.eks. skoleskift end børn generelt. Et skoleskift kan være helt udramatisk, men kan også - især hvis der kommer flere skoleskift - være et tegn på en turbulent barndom.

  • Anbringelse og forebyggende foranstaltning: Børn 0-2 år

    23% af børn af indsatte på 0-2 år modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltning eller har været anbragt. Det er 9 gange så stor en andel som blandt andre børn på 0-2 år.

  • Anbringelse og forebyggende foranstaltning: Børn 15-17 år

    61% af børn af indsatte på 15-17 år modtager eller har modtaget en forebyggende foranstaltning eller har været anbragt. Det er næsten fem gange så ofte som blandt andre børn på 15-17 år.

  • Udsat børnegruppe på mange parametre

    Forældrene har en presset økonomi, de har ofte et lavt uddannelsesniveau og en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, og ca. en fjerdedel af forældrene har en psykiatrisk diagnose.

  • Skrøbeligt netværk

    Hvis man sammenligner med andre børn og unge, går børn af fængslede sjældnere til fritidsaktiviteter, de har sjældnere venner med hjemme, og de har mindre kontakt til deres bedsteforældre. Det tyder derfor på, at børnene har et skrøbeligt netværk uden for hjemmet.

Få sparring og rådgivning fra SAVN

 

  • SAVNs telefonrådgivning henvender sig både til pårørende af indsatte og til fagpersoner, som igennem deres arbejde møder børn og unge af indsatte.

    Du kan derfor ringe til os alle hverdage mellem 10.00 og 15.00 (torsdag frem til kl. 17) på tlf. 28 80 60 00. Hvis vi ikke tager telefonen, så indtal gerne en besked på telefonsvareren eller send en sms, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Du er også velkommen til at sende en mail til os på: kontakt@savn.dk

  • Vi ved, at pårørende til indsatte oplever mange forskellige udfordringer og problematikker. Vi rådgiver derfor dig om lige netop den problematik, som du har brug for sparring om.

    Det kan være, at du har mødt en familie, som hemmeligholder fængslingen enten for deres børn eller for deres omgangskreds. Det kan være svært for familierne at finde ud af, hvordan de skal tale om fængslingen, og det kan de have brug for hjælp til. I SAVN mener vi, at et barn har ret til at vide, hvor deres forældre er. Derfor mener vi også, at børn skal vide, hvis deres mor eller far sidder i fængsel.

    Nogle gange sker fængslingen, mens barnet er til stede. Her kan der være nogle specifikke problemstillinger, som barnet har brug for at snakke om. I sådan en situation kan du også altid få rådgivning af SAVN.

    Når du ringer til os, kan du - ligesom de pårørende - få socialfaglig, juridisk og økonomisk rådgivning, så vi er klar til at rådgive dig indenfor en bred vifte af områder.

    Du kan også altid ringe til SAVN, hvis du har kontakt til en familie, som kunne have gavn af vores familieophold eller nogle af vores andre tilbud.

  • Når du ringer eller skriver til os, vil du få fat på én af vores rådgivere. Hvis din henvendelse er af socialfaglig eller juridisk karakter, vil du modtage rådgivning fra en socialrådgiver, som har flere års erfaring fra feltet og viden om målgruppens udfordringer, om Kriminalforsorgens rammevilkår og organisering og et indgående kendskab til de gældende lovgivninger på tværs af myndighederne.

Bliv klogere på børn og pårørende til indsattes vilkår og oplevelser ved at besøge SAVN’s underside Materialer og litteratur.

“Hvis jeg var statsminister, ville jeg bestemme, at vi skulle spise sammen i fængslet og lade som om, vi var en almindelig familie i et par timer.”

— Shilas, barn af indsat

Gode råd til at støtte pårørende til indsatte

Det kan være svært at vide, hvordan du bedst muligt kan støtte pårørende til indsatte. Vi har derfor samlet nogle generelle råd til dig, som er socialrådgiver og møder pårørende til indsatte i dit arbejde.

  • Vær åben for at lade fængslingen være et selvstændigt tema. Måske har du fået kontakt til familien, fordi de har andre problematikker, der skal tages hånd om, men en fængsling tæt inde på livet kan give nogle helt specifikke udfordringer, som det også er vigtigt at kigge på.

  • Vær opmærksom på, hvor kriseramt familien er. En fængsling vil ofte give meget uro og kan vende op og ned på hele familiens liv, men nogle gange kan fængslingen også give det modsatte; ro, stabilitet og et lavere konfliktniveau mellem forældrene. De pårørende bruger måske mange kræfter på at opretholde tilværelsen, og den ikke-fængslede forælder vil ofte have brug for støtte.

  • Hvis der er børn i familien, er det vigtigt med et ekstra fokus på børnenes behov og udfordringer. Vær særlig opmærksom på, om barnet ændrer adfærd, da adfærd også er et sprog.

  • Nogle familier bærer historien helt åbent ud til alle, mens andre kun deler den med den nærmeste familie eller med få tætte venner. Undersøg om familien og barnet f.eks. har et ønske om at fortælle skolen eller institutionen om barnets situation og hjælp gerne familien med at kontakte læreren eller pædagogen.

  • Fortæl de pårørende om SAVNs tilbud og hjælp dem evt. med at tage kontakt til os. Det er ikke sikkert, at de pårørende selv har overskud til at undersøge, hvilke tilbud der findes til dem. I kan sammen ringe til vores telefonrådgivning, så vi kan tage en snak. Det kan også være, at det ville være godt for de pårørende at deltage i vores familieophold eller ungeweekender.