Anholdelse og varetægtsfængsling

Mange pårørende har det rigtig svært, i den første periode efter en anholdelse. Især hvis det er første gang man oplever det, kan det være et følelsesmæssigt kaos, som både indeholde vrede, skuffelse og omsorg for den anholdte. Tiden rummer ofte frustration over at være ladt tilbage og skyldfølelse, selvom man ikke er en del af det, der er sket. Usikkerheden i forhold til fremtiden kan også føles overvældende, og man kan sjældent få svar på, hvornår sagen kommer for retten.

Måske er det første gang man er i kontakt med politiet, retsvæsenet og Kriminalforsorgen, og det er helt naturligt, at man er usikker på, hvad der nu skal ske, og hvad man må som pårørende. Mange gør sig tanker om, hvad der er sket og om selve anklagen/forbrydelsen. Det kan være, at du også tænker på, om din nære virkelig gjorde det, eller om det hele er en misforståelse?

Nogle pårørende har endda været til stede under arrestationen. Sådan en oplevelse kan både opleves grænseoverskridende og som en mistænkeliggørelse af en selv. Oplevelsen af en anholdelse kan især opleves voldsom, hvis der er børn til stede. Mange børn har det svært med at opleve ens mor, far eller søskende blive anholdt.

Tid og vilkår under en afsoning

Efter en anholdelse bliver man varetægtsfængslet, hvis man fortsat er mistænkt for at have begået en kriminel handling. Der må ikke gå mere end 24 timer fra man bliver anholdt til man kommer i grundlovsforhør, og det er en dommer, der bestemmer, hvor længe man skal være varetægtsfængslet. Man kan højest blive varetægtsfængslet i fire uger af gangen og hver gang en varetægtsfængslingsperiode udløber, skal man igen stilles for en dommer. Dommeren kan herefter forlænge varetægtsfængslingen med 4 uger. Man kan være varetægtsfængslet lige så længe politiet ønsker det, af hensyn til efterforskningen eller andre personer involveret i sagen (det kan for eksempel være offeret for forbrydelsen). Man kan dog ikke sidde varetægtsfængslet længere, end den tid dommen forventes at blive på. Altså kan man ikke sidde varetægtsfængslet i mere end 1 år, hvis det forventes, at man får en dom på 1 år.

Dommeren kan også beslutte, at man skal sidde i isolation under varetægtsfængslingen. Det betyder, at den indsatte ikke må være sammen med andre indsatte og familie må stadigvæk kun komme på besøg en time om ugen. Under besøget skal der desuden være en betjent til stede.

Cirka halvdelen af alle varetægtsfængslede bliver også underlagt besøg- og brevkontrol (i daglig tale kaldet b & b). Det betyder blandt andet at den fængslede kun må få et overvåget besøg om ugen. Den fængslede kan kun ringe i det omfang en betjent har mulighed for at lytte med og kun kan sende og modtage breve, når politiet har haft tid til at læse dem igennem. Besøg og brevkontrollen er til for at sikre, at der ikke bliver udvekslet information vedrørende sagen.

Usikkerhed og information

Varetægtsperioden er præget af mange spørgsmål; må jeg besøge den fængslede? må jeg have tøj, toiletsager eller mad med til besøget? Er det en god ide at tage børn med på besøg eller er arrester for uhyggelige til børne-besøg? Kan man som varetægtsfængslet komme på udgang fra fængslet for at deltage i f.eks. et møde på skolen eller til en begravelse? Kan den indsatte komme til læge og få den medicin han har brug for, mens han sidder i arresten? Mange bekymrer sig desuden om - hvis det hele ender med en dom - hvor lang dommen bliver og hvor i landet den fængslede skal afsone. Usikkerheden og uforudsigeligheden er størst i varetægtsperioden og derfor er denne perioden ofte den sværeste. Mange ting bliver enklere, når der først er faldet dom.

Desværre kan det være svært eller direkte umuligt at få svar på dine spørgsmål under varetægtsfængslingsperioden. Udover at læse SAVNs Ofte stillede spørgsmål og ringe til vores anonyme telefonrådgivning, anbefaler vi følgende veje til at få mere information.

Mange praktiske spørgsmål kan du få svar på ved at kontakten den arrest, hvor din pårørende sidder eller ved at ringe til Kriminalforsorgens pårørendelinje.

Man kan også, hvis den fængslede giver tilladelse til det, kontakte hans/hendes forsvarsadvokat og måske få svar på spørgsmål vedrørende selve forløbet i retssagen. Ofte vil man desværre blive mødt med besked om, at sagen er fortrolig og at du derfor ikke kan få noget at vide. Du må derfor indstille dig på, at det kommer til at tage lang tid. Forsvarsadvokaten kan også rette henvendelse til Kriminalforsorgen, hvis noget er vanskeligt at forstå vedrørende kontakten til den indsatte eller hvis der for eksempel er brug for at give den varetægtsfængslede rent tøj..

Kontakten mellem den indsatte og de pårørende

En varetægtsfængslet har ret til ét telefonopkald umiddelbart efter anholdelsen for at give besked om, hvor han eller hun er. Den fængslede vælger ikke altid at benytte sig af denne mulighed og det kan der være flere årsager til. Nogen ved ikke hvad de skal sige, nogen kan ikke overskue bebrejdelserne og andre synes det er for skamfuldt at sidde med et skuffet familiemedlem i røret.

Hvilken kontakt man som pårørende kan have til den indsatte, afhænger af hvilke vilkår vedkommende er underlagt under sin varetægtsfængsling. Som udgangspunkt kan varetægtsfængslede modtage besøg i arresten en time om ugen. Den der skal have besøg skal selv anmode om det og den der skal komme på besøg skal godkendes af politiet.

Hvis en dommer har besluttet, at den varetægtsfængslede skal sidde i isolation eller være underlagt besøg- og brevkontrol, kan besøgene i nogle tilfælde skæres ned til ½ time om ugen. Det skyldes, at alle besøg skal overvåges og at der derfor ikke altid er ressourcer til at have en betjent med en hel time. Som tidligere nævnt kan du som pårørende stadig modtage og sende breve til den varetægtsfængslede og han/hun har også stadigvæk ret til en kort, ugentlig telefonsamtale. Begge dele vil dog også være underlagt overvågning.

Håndtering af det praktiske og de økonomiske udfordringer

Midt i denne kaotiske situation kan der også rejse sig en masse praktiske og økonomiske spørgsmål, især hvis man som pårørende har børn sammen og/eller boet sammen med den indsatte op til varetægtsfængslingen. I nogen familier går en indkomst tabt, når en person bliver fængslet og det kan give store problemer for dem der står tilbage. Hvordan skal regningerne, huslejen og børnenes institutionspladser blive betalt? Kan jeg blive boende? skal bilen sælges?

Mange pårørende har brug for hjælp og vejledning til at finde ud af, hvordan de skal håndtere de nye økonomiske omstændigheder, og sætte sig ind i deres juridiske rettigheder. SAVN tilbyder ikke denne form for rådgivning, men kan henvise til organisationer som gør. Du kan ringe til os på 28 80 60 00 og tage en uforpligtende snak om din muligheder.

Ofte vil ens kommunale sagsbehandler også kunne hjælpe med at undersøge forskellige muligheder. Det gælder for eksempel om man har ret til boligydelse, så man kan blive boende og om der kan gives tilskud til børnenes medlemskontingenter. Desuden vil den varetægtsfængslede vil senest 14 dage efter sin anholdelse få besøg af en socialrådgiver med tilknytning til Kriminalforsorgen, som kan hjælpe med praktiske udfordringer såsom opsigelse af lejemål og fortsat betaling af børnepenge.