Debat: Politiske stramninger i retssystemet spænder ben for resocialiseringen
En styrket resocialisering kræver, at man fra politisk side dropper den interne konkurrence på Christiansborg om at være “tough on crime”. I stedet skal der fokuseres på, hvad der fremmer de indsattes muligheder for et liv uden kriminalitet, skriver SAVN’s sekretariatsleder, Elisabeth Toft Rasmussen, i et debatindlæg for Altinget Social. Indlægget er en del af Altingets temadebat ‘Sikrer fængsler et liv uden kriminalitet?’.
Læs hele debatindlægget, der blev udgivet den 26. april 2024, her:
Effekten af de politiske stramninger, der er foretaget på det retspolitiske område gennem de sidste ti år, har direkte negativ effekt på resocialiseringen af den indsatte og store konsekvenser for deres familier.
Det drejer sig blandt andet om den øgede brug af varetægtsfængsling og disciplinærstraffe. Og de bandepakker, som skiftende regeringer står bag, og som i kombination med et presset fængselsvæsen har vanskeliggjort resocialiseringen.
LÆS OGSÅ: Debat: Når forældre varetægtsfængsles, straffes også deres børn
I pårørendeforeningen Savn taler vi dagligt med pårørende, der har fået deres liv vendt på hovedet af en fængsling. Og som kæmper med at opretholde kontakten til den indsatte.
Tillad mig at bruge dette indlæg på at fortælle lidt om Hanna og Dennis og parrets tre børn.
Fortællingen er desværre ikke enestående. Men historien giver et indblik i, hvordan manglende resocialisering bag murene kan manifestere sig, når straffen er afsonet, og hverdagen vender tilbage.
Syv års fængsel. Sådan lød dommen for den narkokriminalitet, der sendte Dennis i fængsel. Allerede under varetægtsfængslingen kontaktede Hanna Savn for at få hjælp i forhold til børnenes mistrivsel.
Før indsættelsen var Dennis primær omsorgsperson for sine børn og ved anholdelsen manglede der en far, en partner og en indtægt.
Løsladt med gæld
Dennis sad varetægtsfængslet i over et år, hvor han var underlagt det vilkår, der hedder brev-og besøgskontrol. Varetægtsfængslede med brev- og besøgskontrol har kun ret til ét besøg om ugen af en halv times varighed eller ét besøg hver 14. dag af én times varighed.
På fem år er en gennemsnitlig varetægtsfængsling i Danmark steget fra 99 dage til 174.
Dennis blev flyttet til et fængsel langt væk fra familiens bopæl på Sjælland. Det gjorde det svært at opretholde den kontakt, der er vigtig for den fængsledes resocialisering efter løsladelsen.
LÆS OGSÅ: Debat: Vi skal ikke straffe børn med højt skolefravær, men støtte og hjælpe dem
Dennis fik undervejs flere disciplinærstraffe og blev placeret i en såkaldt strafcelle, hvor han var alene i 23 timer i døgnet. Hanna kunne se, hvordan fængselstilværelsen tærede på Dennis.
Han begyndte at udvise tegn på depression og opgivenhed.
Hun valgte at skåne børnene, der nu kun sjældent kom med på fængselsbesøg.
Alligevel var det med store forventninger, at familien stod klar til at tage imod Dennis, da han skulle løslades. Men han var ikke gearet til at klare overgangen fra fængselsindsat til familiefar. Livet i fængslet stod i skarp kontrast til den nye hverdag med tre små børn.
Selvom Dennis sad i fængsel i adskillige år, så fik han ikke en uddannelse eller faglige kvalifikationer, der kunne hjælpe ham ind på arbejdsmarkedet. Dennis, der blev løsladt med en kæmpegæld til staten, fik afslag på afslag i sin efterfølgende jobjagt.
Dårligt klædt på til livet udenfor fængslet
Håbet om en stabil familiefar blev erstattet af bekymring hos børnene, da de oplevede, hvor skrøbelig Dennis var i hverdagen. Fængselsopholdet havde heller ikke gjort ham fri af sit stofmisbrug, og efter seks måneder i friheden blev han igen varetægtsfængslet.
LÆS OGSÅ: Debat: I "Huset" er de indsattes børn usynlige. Og det ligner virkeligheden
Selvfølgelig er Dennis ansvarlig for, at han nu sidder i fængsel igen. Men det er også værd at se på, hvordan et presset fængselssystem ikke formåede at klæde Dennis på til at genoptage sit liv med familien og få en tilværelse uden kriminalitet.
“Set i et resocialiseringsperspektiv er det afgørende, at der ved løsladelsen er nogen – og noget – at komme ud til.”
Set i et resocialiseringsperspektiv er det afgørende, at der ved løsladelsen er nogen – og noget – at komme ud til. Betydningen af kontakten mellem den indsatte og de pårørende er altafgørende.
Kontakten er med til at mindske risikoen for, at den dømte begår ny kriminalitet.
En styrket resocialisering kræver, at man fra politisk side dropper den interne konkurrence på Christiansborg om at være “tough on crime”. I stedet skal der fokuseres på, hvad der fremmer de indsattes muligheder for et liv uden kriminalitet.
Det drejer sig blandt andet om at skabe bedre rammer for kontakten mellem indsat og pårørende på tværs af fængselsmuren. Således at den dømte bliver løsladt med ressourcer og kvalifikationer, der er brugbare i rollen som samfundsborger og forælder.
Mit håb er, at Hanna og børnene kan tage imod Dennis i en bedre forfatning, end da han sidste gang kom ud i af fængslet, når han løslades på ny.
Det har familien fortjent, og det er vi som samfund bedre tjent med.
Dennis og Hanna er opdigtede navne, da vi i Savn ønsker, at de kan forblive anonyme.
Læs de øvrige bidrag til Altingets temadebat ‘Sikrer fængsler et liv uden kriminalitet?’ ved at klikke her.