Debat: Vi skal ikke straffe børn med højt skolefravær, men støtte og hjælpe dem
Debatindlæg af SAVN’s sekretariatsleder Elisabeth Toft Rasmussen i Berlingske (7.12.2023)
Hvis et barn har ulovligt fravær på mere end 15 procent i skolen, kan forældrene ende med at få frataget børnechecken. Heldigvis skal loven, der rammer allerede pressede børnefamilier, revideres om få måneder, og politikerne får derfor mulighed for at lægge den økonomiske straf i graven. Problemerne med fraværsstraffen er mange, og de kommer til at få linjeplads om lidt, men først er det på sin plads med en kort opsummering.
Siden 2019 har det været muligt at ramme forældre på pengepungen ved at fratage dem børne- og ungeydelser i et kvartal, hvis et barn har over 15 procent af såkaldt ulovligt fravær i folkeskolen. Det vil sige fravær, hvor forældrene ikke har underrettet skolen om fraværsårsagen. Det er kommunernes ansvar at trække forældrene i børne- og ungeydelse.
Tidligere i år kom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) med en evaluering af loven om styrket forældreansvar, og der har vist sig et lille fald i elevernes ulovlige fravær, efter at loven trådte i kraft, men det er ikke muligt at konkludere, at reduktionen af fravær skyldes loven. Undersøgelsen konkluderer til gengæld, at elever, der har et højt ulovligt fravær, ofte befinder sig i en sårbar position. Deres forældre står med store udfordringer i hverdagen, og det er disse i forvejen pressede børnefamilier, der står med størst risiko for at få standset børne- og ungeydelsen.
LÆS OGSÅ: Debat: I "Huset" er de indsattes børn usynlige. Og det ligner virkeligheden
Alt tyder på, at skolefravær skal ses som et symptom på mistrivsel, hvilket bør udløse støtte og hjælp, ikke en økonomisk straf til børnefamilier, der i forvejen kæmper med adskillige udfordringer. I SAVN – Børn og pårørende til indsatte har vi årligt omkring 500 telefonrådgivninger af pårørende, der har fået deres tilværelse vendt på hovedet af fængslingen af et familiemedlem. Cirka 70 procent af rådgivningssamtalerne drejer sig om vanskeligheder i forhold til børn, der har en mor eller far bag tremmer. En stor del af disse samtaler handler om problemer i skolen.
Fængslingen af en forælder rammer barnets skolegang på flere måde. Skam og stigmatisering gør, at mange børn – og deres forældre – holder fængslingen hemmelig for omverdenen. Det kræver en enorm energi at holde det hemmeligt for kammeraterne og skolen, hvad der er sket derhjemme, og børn af indsatte isolerer sig derfor tit fra fællesskabet i klassen. ”Får min far noget mad at spise i fængslet?” og ”sover han om natten?” er typiske tanker hos børn af indsatte.
Bekymringer gør, at børn af indsatte ofte har svært ved at koncentrere sig og følge med i undervisningen, og en del af disse børn oplever at blive udelukket eller mobbet, hvilket også kan føre til fravær i skolen. Det er en velkendt problematik, at børn af indsatte har det svært i skolen. Andelen af børn i alderen 16-17 år, der ikke har gennemført folkeskolen, er højere hos børn af indsatte. Her er andelen på 18 procent, mens det for børn, der ikke har en forælder i fængsel, er på 11 procent. Og så er der hele den forfejlede tilgang til at løse problemer med højt ulovligt fravær ved at straffe udfordrede børnefamilier ved at fratage dem deres børnecheck.
Det er ikke kun en far eller mor, der rives ud af hverdagen og savnes, når en forælder fængsles. Ofte forsvinder der også en indkomst fra husstanden, og dermed mangler der en betydelig del af de penge, der er nødvendige for at betale huslejen, tøj og mad. Vi ser ofte søskendeflokke, hvor de ældste børn må påtage sig en voksenrolle for at løse dagligdagens mange gøremål. De større børn får ofte travlt med at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Det kan være, at det i hverdagene nu bliver det ældste barns ansvar at aflevere og hente mindre søskende i børnehaven og fra skolen, hvilket kræver tid og ressourcer. Denne nye og krævende situation risikerer at gå ud over egen skolegang.
I SAVN mener vi, at der særligt i skolerne er en afgørende mulighed for at give børnene et tiltrængt helle fra den pressede situation derhjemme og løse nogle af de uddannelsesudfordringer, som børn af fængslede står overfor. Problemet med mistrivsel og skolefravær kommer vi ikke til livs ved at gøre livet endnu vanskeligere for de børnefamilier, der allerede har masser af udfordringer at forholde sig til. Lad os derfor håbe, at fornuften vil ende med at sejre, når politikerne til februar skal revidere loven, så muligheden for økonomisk straf udgår.